Halvø reddet for større oversvømmelser - men dige er måske ulovligt
SØNDERBORG: Ifølge kommunen er et dige på halvøen Kegnæs ulovligt og kampestenene, som lokale landmænd og andre beboere forstærkede diget med sidste år, skulle være fjernet inden 17. september i år. Det blev de ikke, og det har tilsyneladende reddet halvøen for større oversvømmelser, skriver JydskeVestkysten.
Sønderborg Kommune mener, at diget kan gøre ondt værre. Den skråningsbeskyttelse, som er blevet anlagt, kan forhindre frigivelse af sediment fra kystskrænterne, som naturligt bidrager til opbygning af en strand- og kystprofil. Til mediet fortæller kommunen dog, at det endnu ikke vides, om der er tale om et ulovligt forhold eller vedligehold.
Afdelingsleder i Vand og Natur, Lisbeth Møller Jensen, udtaler desuden, at stormfloden ikke fører til en fornyet vurdering, da det er de samme forhold og hensyn, som gør sig gældende.
apo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.